Keflavik er Europas bedste lufthavn
Keflavik International Airport i det sydvestlige Island er blevet kåret som den bedste internationale lufthavn i 2014 af ACI – Airports Council International. Kåringen er baseret på såkaldte ASQ-resultater, hvor lufthavnspassagerer har givet deres besyv med om, hvor gode lufthavnene er på parametre som hjælpsomhed, stemning, høflighed og renlighed.
Og i 2014 fløj Keflavik altså af sted med prisen som den bedste internationale lufthavn i Europa. Den islandske lufthavn blev hædret med den samme flotte pris i 2009, og i 2011 blev Keflavik den bedste lufthavn i Europa med under to mio. årlige passagerer. De mange år med kontinuerlige flotter resultater er desuden også resulteret, at Keflavik sidste år blev indlemmet i ACI’s Director General’s Roll of Excellence.
Dertil kommer, at lufthavnen de senere år har oplevet en massiv stigning i antallet af passagerer igennem lufthavnen, og i det lys er prisen som den bedste internationale lufthavn i Europa endnu flottere, siger Bjorn Oli Hauksson, der er administrerende direktør i Isavia – Islands statslige luftfartstjeneste:
- Vores medarbejdere, andre operatører og politi, told og immigrationsafdelingerne har atter engang vist et højt niveau af service i Keflavik International, på trods af en enorm stigning i passagerantallet. Niveauet er konsistent, og sidste år blev vi hædret for at have været mellem de fem bedste lufthavne i en række år. Det er især glædeligt at se, at vi har fastholdt så høj en standard på trods af presset af, at 2014 var det travleste år i lufthavnens historie, siger Bjorn Oli Hauksson.