23948sdkhjf

Scania i Danmark styrker salgsorganisationen

Udvider staben på Fyn og i Jylland.

Der udpeget en ny salgschef og to nye salgskonsulenter faldet på medarbejdere med en bred erfaring inden for værkstedsverdenen.

De nye medarbejdere startede d. 1. marts 2015 og skal varetage salget på Fyn og i Jylland.

- Vi fokuserer målrettet på løsningssalg, som handler om at tilbyde og skabe de bedste løsninger til vores kunder, dvs. den bedste lastbil med den bedste finansiering og den bedste værkstedsservice, siger salgsdirektør Anton Freiesleben.

De tre nye medarbejdere har alle en lang og bred erfaring med sig fra lastbil- og værkstedsverdenen, som de kan bruge i deres dialog med kunderne, når den bedste løsning skal findes for netop deres virksomhed.

Flemming Laasholdt, 50 år, er startet som salgschef for Scania Danmarks sælgere i Vest.

Flemming har en lang karriere hos Scania bag sig. Han startede som driftsleder på værkstederne i Padborg og Vojens i år 2000 og har over de seneste 13 år været regionschef for værkstederne i Jylland og på Fyn.

Privat bor Flemming sammen med Anita og deres fire sammenbragte piger i Haderslev. Han har også en søn, der er flyttet hjemmefra.

Bjarne Bruun Jensen, 51 år, er startet som salgskonsulent i Odense med ansvar for salget på Fyn. Han er udlært lastbilmekaniker ved Volvo i Odense og har arbejdet der som mekaniker, værkfører og salgskonsulent på lastbiler. Han har desuden arbejdet ved Nopa Stokkemarke med salg af opbygninger og herefter som sælger af trailere ved Schmitz Cargobull. Endvidere er det blevet til en stilling som finanskonsulent ved Nykredit Leasing. Senest har han været afdelingsleder ved Stiholt Hydraulik i Nørre Åby.

Privat bor Bjarne i udkanten af Odense. Han er gift med Helene og har fire piger.

Tom Korsholm Petersen, 31 år, er startet som salgskonsulent i Kolding med ansvar for salget i Kolding-, Vejen- og Rødding-området. Tom har en bred erfaring fra Scanias værksteder. Han blev udlært som mekaniker hos Scania i Padborg i 2004, og efter en lille afstikker som soldat, kom han tilbage som mekaniker i 2005. Året efter flyttede han til Randers og fik job som mekaniker ved Scania i Hobro. Senere blev han udnævnt til værkfører i Viborg-afdelingen. Fra 2008 til 2015 har han været afdelingschef for Vojens og Padborg.

Privat bor Tom med Marianne og deres to små drenge i Vojens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063