23948sdkhjf

Klimavenlig gaslastbil med på Transport 2015

Mercedes-Benz demonstrerer ny model.

Der kommer fokus på grøn transport, når Mercedes-Benz tager gaslastbilen Econic NGT med på transportmessen fra 19. til 22. marts i MCH Messecenter Herning.

Naturgas og ikke mindst biogas er oplagt til det danske marked, som har store aktører og er i stærk vækst, men hos importøren lægger man vægt på, at der ikke kun er fokus på én teknologi inden for alternative drivmidler.

I 2014 lancerede Mercedes-Benz modellen Econic NGT i Danmark, og det unikke ved bilen er en sekscylindret M936 G-motor, der kan køre CO2-reducerende på natur og CO2-neutralt på biogas. Dermed effektiv og miljøvenlig kørsel der samtidig reducerer både partikeludledningen og støjniveauet.

- Det er oplagt at tage Econic NGT med på Transport 2015. Danmark er stærk på levering af biogas, og det er et marked i vækst. Mange kommuner og renovationsselskaber har allerede udvist stor interesse for Econic NGT, og den første gas-drevne Econic er også allerede leveret til distribution af dagligvarer. Econic NGT kan køre CO2-neutralt ved kørsel på biogast og samtidig løfte den nødvendige transportopgave, så hensynet til forretningen og miljøet går hånd i hånd, siger salgschef Lasse Wøhlk, Mercedes-Benz Danmark.

Alternative drivmidler er et uundgåeligt fokus, som de danske bilimportører i dag må have, men selvom det er gasbilen Econic NGT, som Mercedes-Benz har med på transportmessen i MCH Messecenter Herning fra 19. til 22. marts, understreger importøren, at der ikke kun satses på én teknologi.

- Hos Mercedes-Benz producerer vi både personbiler, varebiler og lastbiler og tilbyder kørsel på gas, el, benzin, diesel og plug-in hybrid. Vi skal anvende alle teknologier bedst og mest muligt i forhold til det konkrete transportbehov og ikke begrænse deres udbredelse til enkelte segmenter. Vi ser med Econic NGT, at gas-teknologien egner sig rigtigt godt til den tunge transport, hvor fx el-drift er svær at anvende. Men samtidig er gas også relevant for varebiler og personbiler – parallelt med fx el og plug-in drift – helt afhængigt af transportbehovet og opgaven, fortæller salgschef Lasse Wøhlk, Mercedes-Benz Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062