23948sdkhjf

Satser på ny sværgodskaj

Havnebestyrelse i Thyborøn har godkendt kajprojekt til 45 millioner kroner.

Bestyrelsen for Thyborøn Havn har netop godkendt investeringen på 45 mio. kr. til en ny offshorekaj i Thyborøn Sydhavn. Projektet omfatter også klargøring af bagvedliggende godsarealer og uddybning til 9 meters vanddybde ved kajanlægget.

Thyborøn Havn betegner den store investering som nødvendig. Ikke mindst, fordi havnen forventer en fortsat stigning i godstrafikken. Det er en udfordring, fordi kapaciteten på de eksisterende anlæg ved Langholmkaj og Limfjordskaj allerede nu er pænt trafikerede med henholdsvis pallegods og søral aktiviteter.

»For at kunne servicere de nye godsaktiviteter som f.eks. biomasse og andet bulk- og containertrafik er det nødvendigt med øget kajkapacitet, « skriver havnen i en pressemeddelelse.

Sværgodsbelastning

Det nye kajanlæg har fået arbejdstitlen Offshorekaj, fordi den klargøres til sværgods belastning med henblik på de kommende Nærkyst Vindmølleparker, hvor området Vesterhav Nord ligger ca. 5 sømil syd for indsejlingen til Thyborøn Havn.

Havnedirektør Jesper Holt Jensen udtaler:

- Offshore kajen gør Thyborøn Havn særdeles attraktiv overfor at tiltrække nye aktører til at etablere sig på Havnen. Thyborøn Havn bliver med investeringen fuld funktionsdygtig i forhold til de kommende Nærkystparker, både som Installationshavn for fundamenter, kabler og mølledelene samt som crew transfer havn i kommisionsfasen og i den efterfølgende 25 års serviceperiode.

Ophugning

På længere sigt har Thyborøn Havn kikkerten rettet mod de boreplatformene i de danske olie- og gasfelter i Nordsøen.

»… mange af produktionsplatformene har nået en alder, hvor de skal nedtages i løbet af de næste 10-20 år. Her kan Thyborøn Havn med det nye kajanlæg og en sikker østvendte indsejling blive en stærk partner og basehavn for disse operationer, hvor besejlingsforhold 24/7/365 er en vigtig parameter,« skriver Thyborøn Havn.

Anlægget af Offshore kajen betegnes som en milepæl i forbindelse med serviceklyngen North Sea Offshore Service, der blev oprettet i 2014 med henblik på at kunne servicere blandt andet Nærkyst parkerne. Serviceklyngen er oprettet for at kunne tilbyde de store spillere på markedet for vindenergi én fælles indgangsvinkel til de lokale servicevirksomheder.

Klar i 2016

Den nye kaj 180 meter lange kaj med 9 meters vanddybde placeres i Thyborøn Sydhavn. Kajen skal kunne bære en belastning på 20 tons/m2. På de normale kajanlæg på havnen er belastningen 1-2 tons/kvadratmeter.

Offshore kajen forventes at komme i udbud i løbet af sommeren 2015 med anlægsopstart senere på året og færdiggørelse i forår/forsommer 2016. Derved står kajen klar til Nærkystparkerne, der forventes at starte med anlæggelse i slutningen af 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078