23948sdkhjf

Innovation skal styrkes

ILT i luften med ny hjemmeside.

Det nye innovationscenter er nu gået online med en hjemmeside, så hele branchen kan se, hvad og hvordan innovationen trives anno 2015.

Sædvanen tro benytter Innovationscenteret for Logistik og Transport, ILT, sig af en moderne tilgang til tingene, og derfor har de også benyttet sig af et næsten gratis hjemmesideprodukt.

- I gamle dage kostede hjemmesider en formue, men i dag kan man lave en ganske flot hjemmeside ved blot at kaste nogle timer efter det, forklarer Poul Bruun, der er direktør for innovationscenteret og uddyber, at det er tanken bag det innovative tiltag:

- Vi skal alle lære at gøre tingene smartere og billigere, siger han og henviser til, at nogle i transportbranchen har det med at falde tilbage på ”sådan har vi altid gjort det”, hvilket der ikke er megen nytænkning i.

Viser resultater

ITD oprettede ILT den 1. november, og siden da har de tre ansatte haft travlt med at omsætte gode idéer til reelle tiltag, der gavner hele transportbranchen.

Visionen for ILT er, at branchen selv skal vise, at den både kan og vil skabe noget nyt.

- Inden vores generalforsamling den 18. april skal vi gerne kunne præsentere en helt række af innovative projekter, så andre kan få glæde af idéerne, siger Poul Bruun, der også håber, at alle i branchen vil slå et smut forbi hjemmesiden.

Innovationscenteret for Logistik og Transport, ILT, lægger sig helt og aldeles tæt på EU Kommissionens begrundelse for, hvorfor innovation er vigtig:

- Innovation er virksomhedernes ilt. Virksomheder, der ikke fornyer sig og ikke følger med den teknologiske udvikling, mister gradvis markedsandele og risikerer til sidst at blive helt udkonkurreret. Uden ilt kan de ikke trække vejret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062