Orehoved Havn vil udvide
Orehoved Havn, der er en del af Guldborgsund Havne, ønsker at udvide havnen mod nord og vest for at etablere nye havnearealer i form af kajanlæg og baglandsarealer. Derudover ønskes en udbygning af havneområdet og sejlrende. I alt et nyt havneareal på 9,5 hektar og kajanlæg på cirka 450 meter, oplyser Trafikstyrelsen, at der står i ansøgningen om udvidelse.
Formålet med projektet er, at havnen skal kunne anvendes som arbejdshavn i forbindelse med etablering af den nye Storstrømsbro.
Trafikstyrelsen har efter modtagelsen af ansøgningen bestemt, at projektet er vvm-pligtigt. Altså skal Guldborgsund Havne foretage en vvm-redegørelse, der derefter skal godkendes af Trafikstyrelsen, før udvidelsen kan påbegyndes. Desuden skal havnen indhente yderligere tilladelse til uddybning af havnen.
Det fortæller Trafikstyrelsen i en pressemeddelelse.