23948sdkhjf

Fjord Line ruster sig til fremtiden

Det norskejede rederi Fjord Line, der sejler mellem Hirtshals og Norge, har gennemført en optimering af virksomheden, der skal styrke rederiets finansielle stilling.

Det betyder, at Fjord Line har lykkedes at opnå en kapitalindsamling på 110 millioner norske kroner. Samtidig er der iværksat en række tiltag, der samlet set vil medføre, at driftsomkostningerne i 2015 reduceres med 70 millioner norske kroner i forhold til driftsomkostningerne i indeværende år.

-2014 har budt på større udfordringer, end vi havde regnet med ved årets indgang. Men vi har nu bygget det fundament, der er nødvendigt, for at udviklingen bliver positiv på alle vores fire ruter i 2015, siger Gert Balling, som er direktør i Fjord Line Danmark.

Ud over at styrke den finansielle situation med at fuldføre en egenkapitalemission på 110 millioner norske kroner til kurs 2,50 per aktie, har Fjord Line indgået en aftale med indehaverne af selskabets obligationslån på 300 millioner norske kroner om udsættelse af tilbagebetaling fra 2016 til 2018. Dertil er man blevet enige med selskabets banker om en ændring af afdragsprofilen på selskabets langfristede lån. Det indebærer en reduktion i det årlige afdrag på 40 procent over de næste fire år samt ændringer i lånebetingelserne. Aftaler herom vil blive formaliseret i løbet af kort tid.

-Vi er meget taknemmelige for, at vores aktionærer og finansielle partnere har evnen og viljen til at bidrage til disse gode løsninger for rederiet. Vi har i efteråret gennemført en omfattende justering i rederiet, der betyder, at vi kan reducere driftsomkostningerne med 70 millioner norske kroner i 2015. Vi har dermed skabt de rette rammer og det økonomiske råderum for, at rederiet kan sejle med overskud fra 2015, understreger Gert Balling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062