23948sdkhjf

TV2: Magnetsnyd betaler sig

Grove overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne kan med fordel maskeres med magnetsvindel – også hvis man bliver taget.

Grove overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne kan med fordel maskeres med magnetsvindel – også hvis man bliver taget.



I en opfølgning på Børge Ernø Transport-sagen om polske chauffører, der angiveligt opfordres til at blokere tachograf-sensor med en magnet, peger TV2 nu på, at bødestraffen for magnet-snyd er væsentligt lavere end bødestraffen for grove overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.

Som det fremgik af TTN i går mandag, så har direktør Jan Ernø fra vognmandsvirksomheden Børge Ernø Transport, angiveligt tilskyndet flere lastvognschauffører til at montere en magnet på lastvognens gearkasse, så den blokerer signalet mellem den sensor, der fortæller den digitale fartskriver, om lastvognen holder stille eller kører. Dermed kan chaufføren kører omtrent ubegrænset uden det kan ses, at han ikke har holdt de lovpligtige hvil.

Eksempel

Ifølge TV2 koster det 24.000 kroner i bøde, hvis en lastvognschauffør bliver taget i magnet-svindel. TV-stationen tager udgangspunkt i en konkret sag, hvor politiet i forbindelse med en tungvognskontrol ved Køge i sidste uge, fanger en magnet-synder. Chaufføren har kørt fra Tyrkiet til Danmark med ”blokeret” tachograf på omkring halvdelen af turen. Der er kun holdt få og alt for korte hvil.

Hvis chaufføren ikke have blokeret tachografen, så ville politiet have givet ham en bøde på 80.000 kroner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.

Skrappere straffe?

Sagen har fået Henning Hyllested fra Enhedslisten og Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre til at kræve strengere straffe. Justitsminister Karen Hækkerup (S) udtaler ifølge TV”, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten allerede undersøger behovet for at skærpe straffene.

/Smir
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093