65 milliarder passagerer på 100 år
Under temaet ”Fra eksklusivitet til råvare” vil IATA – International Air Transport Association – være vært for det fjerde årlige World Passenger Symposium (WPS) den 15. – 17. oktober i San Diego.
Temaet dækker over det faktum, at den kommercielle flyvning i år fejrer 100 års jubilæum. I det århundrede har 65 milliarder passagerer benyttet sig af den luftbårne transportform, der i begyndelsen kun var forbeholdt de rige, men i dag stort set er en allemandsvare.
Flyvningen er steget så meget i popularitet igennem tiden, at der langt fra vil gå så lang tid, før det tal fordobles, vurderer Tony Tyler – generaldirektør i IATA:
- De næste 65 milliarder passagerer vil flyve imellem i dag og 2030. WPS 2014 er det ideelle forum for alle interessenter i flyvebranchens værdikæde til at mødes og udvikle en vision, og for at identificere de næste praktiske skridt i forhold til at imødekomme stigende efterspørgsel for en forsvarlig og menneskelig tilgang til luftfartssikkerhed, siger direktøren i en pressemeddelelse.
Mere end 700 af branchens højtstående delegerede ventes at deltage i WPS 2014. /
anga Foto: Tony Tyler/IATA