23948sdkhjf

Fragtmand forhindrede tyveri

En 20-årig prøveløsladt mand fra -Vestbjergområdet blev i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg onsdag morgen varetægtsfængslet i fire uger for indbrud og forsøg på indbrud.

En 20-årig prøveløsladt mand fra -Vestbjergområdet blev i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg onsdag morgen varetægtsfængslet i fire uger for indbrud og forsøg på indbrud.



Det oplyser politikommissær Ole Jensen, Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.

- Han blev overrasket under et forsøg på indbrud på Rosenskrænten i Vodskov tirsdag morgen. Det var en fragtmand, der opdagede den 20-årige, og fragtmanden forsøgte faktisk at stoppe manden ved at blokere den indkørsel, hvor den 20-årige holdt med sin uindregistrerede bil, fortæller Ole Jensen.

Den 20-årige fik sig dog i sin bil kantet ud, da han var blevet opdaget, men efter fragtmandens anmeldelse og beskrivelse af manden kunne politiet finde frem til den 20-årige, der var i gang med et nyt indbrud på Tagskægget i Vestbjerg.

- Her blev han klokken 8.40 taget iført handsker og med udstyr til indbrud, så der var ingen tvivl om hans hensigter, fortæller Ole Jensen.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078