Hardy Petersen går på pension
Speditionsselskabet Lemans topchef gennem de seneste 20 år, 62-årige Hardy Petersen, har valgt at gå på pension.
Det sker efter han i 1994 foretog en livsgivende turn-around af det dengang nødlidende selskab, som han senere har vendt til et konstant overskudsgivende selskab.
Hardy Petesen været meget aktiv i Danske Speditører, blandt andet som næstformand i en årrække.
Han har fortsat mange ting i sving efter han forlader Leman. Flere bestyrelser har ham med og han siger selv han finder tidspunktet passende at slutte af efter årtier med arbejdsdage på 10-12 timer.
Hardy Petersen startede sin karriere i Transport Kompagniet Nord i Haderslev og arbejdede i en årrække derefter i forskellige transportselskaber i Padborg. Derefter blev han udnævnt som adm. direktør i Samson Transport Glostrup inden han i 1991 blev direktør for den internationale afdeling LEP Transport Danmark.
Han siger, at det dengang var et ønskejob. Der var brug for et nyt hold, der kunne bære Leman frem ad og foretage nogle opstramninger i organisationen.
Som afløser er 47-årige Thomas Krøyer, allerede tiltrådt den 1. september.
Thomas Krøyer har en lang karriere bag sig i speditionsbranchen, først hos Samson i Danmark og England, senere for DSV i Tyskland og senest som adm. direktør i Kuehne og Nagel i Luxembourg.
/mb