23948sdkhjf

Biogasbil til Tarm

Renovationsselskabet ESØ i Tarm har modtaget et nyt miljøvenligt vogntog med gasmotor, der kører på biogas fra det affald, som virksomheden selv indsamler i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner.

Renovationsselskabet ESØ i Tarm har modtaget et nyt miljøvenligt vogntog med gasmotor, der kører på biogas fra det affald, som virksomheden selv indsamler i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner.



ESØ’s nye biogaslastbil er en Scania P 340, der skal bruges til indsamling af affald og genbrugs-

materialer fra de ca. 110.000 borgere og 4.000 virksomheder i de to vestjyske kommuner.

Noget af affaldet kan på sigt indgå som råvare i et lokalt biogasanlæg i Tarm og forsyne kommunens køretøjer med miljøvenligt brændstof.

- Vi tror på gas som brændstof i alle vores køretøjer, og vi har investeret i det nye Scania-vogntog for at få vores egne erfaringer med gasdrift i tunge køretøjer. Vi har allerede flere renovationskøretøjer i drift hos en underentreprenør, og det tegner godt, fortæller direktør Tommy Falk-Petersen, ESØ i Tarm.

Den nye gaslastbil er opbygget med kran og tippelad samt tilkoblet en kærre, så vogntogets vægt kan nå op over 40 tons med fuldt læs. Det er usædvanligt med så store køretøjer med gasmotor, men hos ESØ er der ingen nervøsitet at spore.

Den nye Scania har, som de øvrige gaskøretøjer i det vestjyske, adgang til naturgasselskabet HNM’s gasfyldestation i Tarm, der leverer en blanding af 25 procent biogas og 75 procent naturgas fra standerne. Biogassen leveres af HMN, som blandt andet køber biogas fra Fredericia. Men det er planen, at et lokalt biogasanlæg skal forsyne køretøjerne med op til 100 procent ren biogas.

Fakta ESØ’s nye bil

Type: Scania P 340 LB6x2*4HNB

Motor: 9-liters 5-cyl. motor til kørsel på naturgas/biogas

Max. effekt: 340 hk, 1.600 Nm, overholder nyeste Euro 6 miljønorm

Gearkasse: 6-trins automatgear med bremseretarder

Førerhus: Mellemlangt CP16 med lav indstigning

Gastanke: 8x80 liter kulfiber tryktanke til 128 m3 komprimeret gas v. 200 bar

Opbygning: Palfinger PK27001 kran med flasketømningsaggregat, 7 meter tippeladskasse på 41 m3 samt 2-akslet 18 tons kærre med 7 meter tippeladskasse på 44 m3.

Opbygningen er leveret af KLC i Kolding.

Scania’en er leveret af salgskonsulent Ole Kristiansen fra Scania i Esbjerg.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079