23948sdkhjf

Dørene åbnet til Driving Green-messe

Praktiske løsninger på vejtransportens klima- og miljøudfordringer i fokus på messen Driving Green, der afholdes i dag og i morgen i Øksnehallen i Kødbyen i København.
Praktiske løsninger på vejtransportens klima- og miljøudfordringer i fokus på messen Driving Green, der afholdes i dag og i morgen i Øksnehallen i Kødbyen i København.

Tekst & Foto: Lars Myrup Lassen

Publikum strømmede ind af dørene, da Driving Green-messen åbnede dørende i dag klokken 10. Messen er den første, der for alvor sætter fokus på de mange eksisterende og realistiske løsninger, der kan bidrage positivt til at reducere vejtransportens – herunder også vejgodstransportens – CO2-udledning.

Derfor finder man også flere udstillere på messen, der er gamle kendinge som leverandører til vejgodstransporten.

Blandt andre Mercedes-Benz, der stiller med en eldrevet Vito, en gasdrevet Sprinter og en af bilfabrikantes nyeste lastvognsmodeller i Actros-serien – en såkaldt Fuel Duel udgave, hvor Mercedes Benz satser på væsentlige reduktioner i dieselforbruget i forhold til vognmændenes eksisterende trækkere.

120 år på strøm

Det vil overraske de fleste, at elbilen har mere end 120 år bag sig, og at man har ventet på elbilens gennembrud lige så længe!

Teknisk Museums udstilling ” 'Helt elektrisk - Elbiler mod strømmen i 100 år” flytter, med nogle af udstillingens elbiler, fra 27.8 til 4.9 til Øksnehallen i København. Denne særudstilling går tæt på elbilens lange, spændende og vakkelvorne historie.

Driving Green byder naturligvis også på flere moderne el-biler. I den tunge ende finder man Danmarks første eldrevne komprimatorbil.

I den lettere ende finder man denne nye Peugeot Partner, der er en af flere spændende lette kommercielle køretøjer, som nu er på vej ud på markedet.

Konferencer og seminarer

Driving Green har naturligvis også fokus på mere langsigtede muligheder og de politiske rammevilkår. Det sker i form af en række konferencer og seminarer.

Læs mere på www.drivinggreen.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063