23948sdkhjf

Ishøj varmer op til Transport Øst i Greve

Den kommende weekend inviterer chaufførklubben Convoy Buddy og Scania i Ishøj til Ishøj Truck Show 2014 – med lastbiler, fokus på trafiksikkerhed, underholdning samt øl- og madboder. Weekenden efter, 6. og 7. september, inviterer Danske Transport Medier til Transport Øst hos Mercedes-Benz CPH på Ventrupparken 12 i Greve.

Den kommende weekend inviterer chaufførklubben Convoy Buddy og Scania i Ishøj til Ishøj Truck Show 2014 – med lastbiler, fokus på trafiksikkerhed, underholdning samt øl- og madboder.

Weekenden efter, 6. og 7. september, inviterer Danske Transport Medier til Transport Øst hos Mercedes-Benz CPH på Ventrupparken 12 i Greve.



På plakaten i Ishøj står blandt andre Backseat med forsanger Ivan Pedersen, Danmarks countrydronning Tamra Rosanes samt den populære duo Bibbi & Snif.

Der er desuden en chance for, at en af grund-

læggerne af den legendariske Convoy Buddy chaufførklub, 70-års fødselaren Mr. President, giver et par countrynumre i anledning af den runde dag.

Arrangørerne forventer besøg af op imod 200 lastbiler i alle afskygninger, inkl. blankpolerede showtrucks, veteran- og hverdagslastbiler samt radiostyrede modellastbiler.

Convoy Buddy sætter også fokus på trafiksikkerhed med en lille udstilling med fokus på lastbiler og cyklister.

Med økonomisk støtte fra FDE Fonden og Scania har Convoy Buddy produceret 500 skriggule sikkerhedsveste i børnestørrelse, der uddeles gratis til de første 500 børn under 12 år, der møder op på Ishøj Truck Show.

Lokal Chauffør-finale

Weekenden giver også plads til den danske finale i Scanias internationale chaufførkonkurrence Young European Truck Driver, hvor dygtige danske chauffører dyster om danmarksmesterskabet i trafiksikker og økonomisk kørsel.

Ishøj Truck Show holder åbent lørdag 30. og søndag 31. august kl. 10 - 24 om lørdagen og kl. 9 - 15 om søndagen.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kører igen i år med gratis shuttle-bus mellem Ishøj Station og Ishøj Truck Show. De kører med en fin Leyland Royal Tiger Worldmaster veteranbus. Bussen kører også via Industrigrenen, hvor der er gratis parkering på TUC's anlæg, til showet på Industribuen 19.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11