APM Terminals afslutter salg
Maersks havneselskab, APM Terminals, har fredag meddelt af selskabet har afsluttet det tidligere salg af terminalen i Portsmouth, Virginia til datterselskaber af Alinda Capital Partners og Universities Superannuation Scheme Ltd.
Alinda Capital Partners er et stort amerikansk infrastruktur investeringsselskab og Universities Superannuation Scheme Ltd er den største private pensionsfond i Storbritannien. Portsmouth komplekset fortsætter som lejemål under Virginia Port Authority, og vil blive omdøbt Virginia International Gateway.
Salget af terminalen kommer efter at myndighederne i Virginia for snart halvandet år siden afslog at privatisere havnen. APM Terminals havde ellers tilbudt at betale knap 4 milliarder dollar mod at overtage driften af terminalen de næste 48 år.
/mb