23948sdkhjf

Brandmesse: Scania’s ny CrewCab varmer op

Scania prioriterer det danske marked for brandbiler højt, og når Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 27. til 29. august holder årsmøde og fagmesse i Herning, spiller Scania traditionen tro en markant rolle.

Scania prioriterer det danske marked for brandbiler højt, og når Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 27. til 29. august holder årsmøde og fagmesse i Herning, spiller Scania traditionen tro en markant rolle.



Det sker med en splinterny Scania P 360 LB 4x2 MLB brandsprøjte, med CrewCab mandskabs-

førerhus, på Scanias stand.

Midt i 1990’erne lancerede Scania den første version af dette førerhus, der er blandt de vigtigste faktorer for mærkets succes på det danske brandbilmarked.

Førerhuset til brandsprøjtens mandskab er siden introduktionen på 4-serien blevet videreudviklet og forbedret adskillige gange.

Det er fabriksbygget fra bunden og udført helt i stål. Det klarer de internationale ECE R29 sikkerhedskrav og de endnu strengere svenske slagtests med bred marginal, og det anses derfor som det mest solide og sikreste førerhus på markedet.

CrewCab CP28

Den udstillede Scania er udrustet med den mest populære førerhus-variant af typen CP28, der kan indrettes fleksibelt til fører og hjælper samt fire fuldt udrustede brandfolk.

Førerhuset er opbygget med fokus på optimal ergonomi for mandskabet, hvor effektivitet, hurtighed og sikkerhed har højeste prioritet.

På messen fokuserer Scania også på den rammeaftale, som Beredskabsstyrelsen har indgået med Scania.

De kommende to år kan både Beredskabsstyrelsen, de op imod 100 kommunale brandværn i Danmark samt Forsvaret købe Scania-chassiser nemt og effektivt ind på rammeaftalen på meget konkurrencedygtige vilkår, oplyser Scania.

Brandbilsmessen i Herning afvikles i Messecenter Herning som en professionel fagmesse for deltagerne på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers Årsmøde.

Har man en lille brandmand i maven, er messen åben for offentligheden fredag 29. august kl. 9 til 12.

Brandsprøjtens data

Drivline: 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 360 hk, 6-trins Allison GA866 automatgearkasse samt Scania ADA 1300 bagaksel med R 660 bagtøj og differentialespærre.

Chassis: 8.000 kg foraksel, 11.500 kg bagaksel, max. total 18.000 kg. Luftaffjedring for og bag. Skivebremser for og bag, ABS, EBS. Egenvægt inkl. mandskab, vand og udstyr: 17.345 kg.

Førerhus: Fabriksbygget CP28 CrewCab mandskabsførerhus helt i stål med plads til fører og hjælper samt fire fuldt udrustede brandfolk. Klarer de internationale ECE R29 sikkerhedskrav og endnu strengere svenske slagtests med bred margin.

Opbygning: W475 fra Hauberg Technique A/S i Haslev. Helstøbt glasfiberopbygning med integreret 5.000 l. vandtank. Centermonteret Ruberg R30/2.5 høj/lavtrykspumpe med kapacitet på 2.500 l/min. (10 bar) og 400 l/min. (40 bar). 3 stk. B-Storz afgange samt 1 stk. højtryksafgang til slangevinde for 90 meter ¾”-slange. 1 stk. B-Storz tilgang i agterskab til påfyldning af vandtank. TFT RC Tornado vandkanon.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062