EU's skandaleramte og stærkt forsinkede GPS-program er endelig på vej ud i kredsløb om jorden.

Det er ikke uden ironi i at EUs og det europæiske rumfartsagentur ESAs de to første fuldt udviklede Galileo-satelitter inden for de næste par dage kommer til at tage turen ud i kredsløb om Jorden med en Russisk Soyuz-raket.

Dels fordit EU har indført skrappe sanktioner mod Rusland på grund konkfliketen i Ukraine, men også fordi Sovjetunionen selv sendte sit eget globale satellit-system GLONASS i drift i 80-erne. Det skete vel og mærke 10 år efter USA sendte de først GPS-satellitter i kredsløb i det Global Positioning System, der i dag leverer positionsdata til en stribe civile formål - fra fly, skib og biler over bygge og anlægsprojekter til mobiltelefoner og kameraer.

EU søsatte Galileo-projektet i slutningen af 90'erne som et alternativ til USAs GPS-system. Projektet blev for alvor sat på skinner i 2003, hvor det var planen at den sidste af i alt 30 satelitter skulle sendes i kredsløb i 2014 - tre år efter den første Galileo-satelit.

Dermed er projektet - der også er blevet næsten dobbelt så dyrt som oprindeligt planlagt - væsentligt forsinket. Det skyldes dels tekniske udfordringer, men først og fremmest problemer med at finde de 10 milliarder euro, som projektet ventes at koste.

Når EU valgte at udvikle en rent europæisk løsning, så skyldes det mistillid til det amerikanske GPS-system, som USA forbeholder sig retten til at blokere eller forringe ret præcisionsmæssigt for civile brugere i tilfælde af konflikter eller krig.

Da Galileo-systemet er yngre, så bliver kvaliteten af positionsdata desuden langt bedre end GPS-systemet. Galileo vil angiveligt tillade positionsbestemmelse med mindre end én meters nøjagtighed. Til sammenligning kan GPS-systemet kun levere en præscision på mindre end 10 meter.