Lavere priser end sidste år
Siden juli sidste år er importprisindekset for varer faldet 1,4 pct., mens det samlede producentprisindeks for varer er faldet 0,7 pct. Fra juni til juli faldt importprisindekset 0,2 pct., hvorimod det samlede producentprisindeks viste en lille stigning på 0,1 pct.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Faldet i producentpriser siden juli sidste år skyldes et årligt fald i priserne på varer til hjemmemarkedet på 1,6 pct. Samtidig er eksportpriserne steget med 0,2 pct. i forhold til sidste år.
Siden juli sidste år er importpriserne faldet med 1,4 pct. Energiforsyning er det erhverv, hvor importpriserne falder mest. Priserne på energiforsyning er siden juli 2013 reduceret med 13,8 pct.
Siden 2010 er producentpriserne steget 12,6 pct., mens importpriserne er steget 4,3 pct. Stigningen i producentpriserne skyldes en stigning i både hjemmemarkeds- og eksportpriser på henholdsvis 11,1 og 14,0 pct.
/mb