23948sdkhjf

Lidt flere praktik-aftaler på transportområdet

I årets første seks måneder er der blevet indgået 717 uddannelsesaftaler inden for transportområdet.

I årets første seks måneder er der blevet indgået 717 uddannelsesaftaler inden for transportområdet.



Undervisningsministeriet har netop offentliggjort praktikpladsstatistikken til og med juni 2014. Den viser, at der i løbet af årets første seks måneder er indgået i alt 717 uddannelsesaftaler. Dette antal svarer stort set til antallet af indgåede aftaler i løbet af den første halvdel af 2013, der i alt kunne præstere 714 aftaler.

Ser man nærmere på de igangværende uddannelsesaftaler, er der pr. 30. juni 2014 i alt 1.947 registrerede aftaler. Det er 26,6 procent færre igangværende uddannelsesaftaler end sidste år, hvor man ved udgangen af juni måned kunne opgøre 2.655 igangværende uddannelsesaftaler.

Inden for transportområdets skolepraktikordning ses et mindre fald, idet der i år er registreret 132 igangværende elever i skolepraktik ved udgangen af juni måned. I 2013 lå dette tal på 139 - det vil sige et fald på ca. fem procent.

Samtidig er der sket en stigning i antallet af praktikpladssøgende elever, når man sammenligner første halvdel af 2013 med samme periode i år. Den 30. juni 2014 kunne der nemlig opgøres 223 elever uden en læreplads inden for transportområdet. I 2013 lå dette tal på 172 praktikpladssøgende elever ved udgangen af juni måned. Det indebærer en stigning på i alt knap 23 procent.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109