Hapag-Lloyd tabte 1,3 mia. kr. i første halvår
Hapag-Lloyd, der er i gang med at blive fusioneret med det chilenske containerrederi CSAV, kom ud af første halvår med et overraskende stort underskud på 173,3 mio. euro - svarende til godt 1,3 milliarder danske kroner.
Underskuddet i første halvår er mere end en fordobling af underskuddet i samme periode sidste år der lå på 72,7 mio. euro.
Rederiets topchef Rolf Habben Jansen betegner underskuddet som stærkt utilfredsstillende og forklarer udviklingen med lave rater på containermarkedet. Jansen er dog fortsat optimistisk hvad angår andet halvår.
-På trods af de fortsat vanskelig vilkår forventer vi et bedre resultat i andet halvår. Vi vil fortsætte med reducere vores omkostninger, hvortil kommer en synergieffekt på 300 millioner dollar om året udløst af fusionen med CSAV, siger Rolf Habben Jansen.
/mb