23948sdkhjf

Rådgivere siger nej til skandalelufthavn

Udsigten til knap en kvart milliard kroner er ikke nok til at få kvalificerede rådgiverfirmaer til at byde ind på opgaver den tyske hovedstads nye prestigelufthavn, Berlin Brandenburg Flughafen, der skal erstatte de eksisterende landingspladser, Tegel og Schönefeld.

Det skriver norske Teknisk Ukeblad med reference til Berliner Morgenpost.

Lufthavnens ejere, Flughafen Berlin Brandenburg GmbH, har via et EU-udbud søgt efter en rådgiver til at håndtere den overordnede planlægning af lufthavnen, men udbuddet er nu blevet aflyst, fordi ingen af ansøgerne til den 243 mio. kr. store opgave var kvalificerede.

Lufthavnens ejere fyrede i 2012 det firma, der stod for hovedplanlægningen, fordi lufthavnen var blevet forsinket. Siden har man klaret sig uden en central planlægning, men nu er der brug for et firma, der kan koordinere de udestående kontrakter og opgaver i den endnu ufærdige lufthavn.

Oprindelig var det planen, at lufthavnen skulle åbne i 2011, men efter flere alvorlige og dyre forsinkelser er forventningen nu, at de første passagerer kan lande i 2015.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047