23948sdkhjf

Bæredygtigt havnebyggeri i Aalborg

Aalborg Havn inviterer til workshop med bæredygtigt byggeri som hovedtema.

Aalborg Havn inviterer til workshop med bæredygtigt byggeri som hovedtema.



Baggrunden er, at havnen har et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral, og derfor fokuseres der i disse år meget på energieffektive og miljørigtige løsninger inden for blandt andet byggeri.

Aalborg Havn er selv bygherre for det kommende Aalborg Harbour House, og havnen har en ambition om, at havnens bygninger skal være bæredygtige, fortæller Brian Dalby Rasmussen, der er miljøkoordinator ved Aalborg Havn A/S:

- Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse – ikke mindst i forhold til de fremtidige krav. Vi mener, at der er behov for nye former for samarbejde og tværfaglig udveksling af viden, og derfor inviterer vi specialister og andre interesserede på området til en workshop, hvor vi kan få klarlagt nogle af udfordringerne og udpege de muligheder og værktøjer, der er inden for bæredygtigt erhvervsbyggeri, siger han.

Workshoppen ”Bæredygtigt byggeri” finder sted hos Aalborg Havn på adressen Langerak 17 i Aalborg Øst tirsdag den 19. august kl. 8.30 – 15.30. Arrangementet er gratis, og tilmelding skal ske senest på torsdag den 14. august til hta@aalborghavn.dk. /

anga
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063