23948sdkhjf

Pas på de små i trafikken!!!

Skolestart: Continental opfordrer trafikkanterne til at give de cirka 66.000 nye skoleelever ekstra opmærksomhed.

Skolestart: Continental opfordrer trafikkanterne til at give de cirka 66.000 nye skoleelever ekstra opmærksomhed.



I disse dage har omkring 66.000 børn første skoledag. Derfor maner dækfabrikanten Continental nu mere garvede trafikanter til at være ekstra opmærksomme på de nye små medtrafikkanter.

Disse mange børn er urutinerede trafikanter, og der er som bilist derfor god grund til at være ekstra på vagt. Alene ved sidste års politikontrol omkring skolestart var der flere end 5.000 bilister, der blev taget for at køre for hurtigt ved skoler rundt om i landet, skriver Continental i en pressemeddelelse.

- Selvom de nye skolebørn følges med forældre, kræver perioden omkring skolestart ekstra koncentration hos de andre trafikanter. Sæt derfor farten ned og vær ekstra opmærksomhed i trafikken, lyder opfordringen fra administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S og fortsætter:

Gode bremser og dæk

- Med de nye og urutinerede trafikanter er det ekstra vigtigt, at man som bilist er i stand til at bremse hurtigt og sikkert i en nødsituation. En af de vigtigste ting er, at bremserne er i orden, og at dækkene har mønsterdybde nok, så man er sikker på at være i stand til at kunne bremse hurtigt og sikkert op, hvis der pludselig er et barn, der løber ud på vejen eller ikke har bedømt afstand til bilerne korrekt i et fodgængerfelt, understreger Georg Nielsen.

Ekstra vejkontrol

Rådet for sikker Trafik lavet skolestartskampagnen ”Pas på de små i trafikken”, der udføres i samarbejde med Trygfonden, Politiet og landets kommuner.

Det er dog ikke kun farten, der har været et problem omkring skolestart. Ved tidligere kampagner har flere end 400 bilister fået klip i kortet for ikke at spænde deres børn fast i bilen.

- Også her er det vigtigt, at man tænker på trafiksikkerheden, for et barn på bagsædet kan ikke alene komme svært til skade selv, men også være til fare for fører og passager på forsæderne, når det bliver kastet fremad ved en katastrofeopbremsning, såfremt det ikke er fastspændt, pointerer Georg Nielsen.

Den landsdækkende kampagne vil gennem plakater i vejsiderne minde bilisterne om, at de skal passe på de nye elever i trafikken. For at sikre, at alle viser hensyn, vil politiet sætte ind med ekstra kontrol på vejene fra mandag den 11. august.

Continental fremhæver i samme pressemeddelelse, at landet i August typisk rammes af flere store regnskyl, hvorfor der er ekstra grund til at sørge for tilstrækkelig mønsterdybde på dækkene på såvel biler og lastbiler.

GODE RÅD: Tre simple tjek

Dækbranchens Fællesråd anbefaler tre simple tjek, som optimerer bilens sikkerhedsmæssige stand:

1. Tjek lufttrykket jævnligt, helst hver 14. dag. Det sikrer den bedste stabilitet og det bedste vejgreb i alle situationer. Det er luften i dækket, som bærer bilen. Det er vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimal styre- og bremseevne.

2. Tjek dine dæk for skader jævnligt. Revner, buler, søm osv. hører ikke til i dæk! Det kan medføre lufttab og i værste fald et havari.

3. Tjek mønsterdybden og undgå, at det kommer under 3 mm. Jo mere mønster, jo bedre er dækket til at aflede vand fra kørebanen og dermed få det optimale vejgreb. Hvis der er monteret sommerdæk, som allerede har kørt en eller flere sæsoner, er det vigtigt at tjekke, om mønsterdybden stadig er optimal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063