23948sdkhjf

Fremgang for havnene i Antwerpen og Zeebrugge

Havnen i Antwerpen kunne notere sig en sund fremgang i første halvår, hvor havnen har håndteret 98,2 millioner ton gods. Det er en fremgang på 2,7 procent i forhold til samme periode i 2013. Både containere og flydende bulk bidrog til væksten.

Havnen i Antwerpen kunne notere sig en sund fremgang i første halvår, hvor havnen har håndteret 98,2 millioner ton gods. Det er en fremgang på 2,7 procent i forhold til samme periode i 2013. Både containere og flydende bulk bidrog til væksten.



Mængden af håndterede containere voksede fire procent til 53,5 millioner ton, mens ro/ro-godset voksede 1,3 procent til 2,3 millioner ton. Antallet af nye biler voksede 1,4 procent til 643.000 enheder.

Flydende bulk voksede i perioden fire procent til 30,4 millioner ton. Den største vækst var inden for olieprodukter, hvor der var en vækst på 7,8 procent til 22,3 millioner ton.

Antwerpen Havn satte i 2013 omsætningsrekord for hele året med 190,6 millioner ton, hvilket var en fremgang på 3,5 procent i forhold til 2012.

Havnen i Zeebrugge havde også fremgang i årets første halvdel, hvor havnen håndterede 22 millioner ton gods. Det er en fremgang på 3,7 procent i forhold til samme periode i 2013. De bedste resultater havde havnen inden for containere og ro/ro-trafikken.

Ro/ro-trafikken voksede 5,8 procent til 6,6 millioner ton takket være stærk økonomisk fremgang i Storbritannien. Containertrafikken har haft et rigtig godt første halvår med en fremgang på 10,2 procent til 10,9 millioner ton.

Inden for antallet af nye biler var der en fremgang på 12,7 procent til godt og vel en million biler, og havnen håber at nå op på to millioner biler inden årets udgang.

Til gengæld gik det mindre godt inden for tørlast, som faldt 14,9 procent til 596.000 ton, mens flydende bulk gik tilbage med 4,7 procent til 3,3 millioner ton.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058