Fald i luftfragt var forventet
Den globale luftfragt faldt i april med 11,2 procent mod samme måned sidste år. Samtidig faldt fragtkapaciteten med 2 procent.
Nøglefaktorerne bag faldet er effekterne af omikron-varianten i Asien og krigen i Ukraine. Krigen i Ukraine har ført til et fald i den fragtkapacitet, der er benyttet til betjening af Europa, da flere flyselskaber med base i Rusland og Ukraine er vigtige fragtaktører. Samtidig har nul-Covid-politikken i Kina ført til kapacitetsudfordringer på grund af flyaflysninger som konsekvens af manglende arbejdskraft.
- Efterspørgslen efter luftfragt faldt med 11,2 procent i april, og kapaciteten faldt med 2 procent sammenlignet med april 2021. Kombinationen af krigen i Ukraine og COVID-19 lockdowns i Kina har presset energiomkostningerne op, intensiveret forsyningskædeforstyrrelser og fodret inflation. Driftsmiljøet er udfordrende for alle virksomheder, inklusive luftfragt. Men med Kinas lempelse af lockdown-restriktioner er der grund til en vis optimisme, og ubalancen mellem udbud og efterspørgsel holder udbyttet højt, siger Willie Walsh, IATA’s generaldirektør.
/anga.