23948sdkhjf

Iran opbringer to græske tankskibe

Iranske myndigheder angiver lovovertrædelser som grund til tilbageholdelse af to græske tankskibe.

Iranske myndigheder har lørdag tilbageholdt to græske tankskibe ved en militær aktion i Den Persiske Havbugt.

Ifølge den iranske havne- og søfartsmyndighed (Ports and Maritime Organisation of the Islamic Republic of Iran) er de to tankskibe tilbageholdt på grund af mistanke om overtrædelser af maritime regler. Myndighederne er ifølge egne oplysninger nu i gang med at undersøge dokumenter og andet bevismateriale.

»Efter afslutningen af en grundig efterforskning vil de nødvendige legale skridt blive taget,« skriver den iranske havne- og søfartsmyndighed, der samtidig oplyser, at besætningen på de to skibe er i god behold og afviser, at besætningerne er tilbageholdt. Det opholder sig blot ombord på skibene, og anses som gæster i Iran.

De iranske myndigheders opbringning af de to græske tankskibe kommer efter, at myndighederne i Grækenland har besluttet at overdrage godt 100.000 tons beslaglagt råolie til USA.

En beslutning, so Iran har beskrevet røveri.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114