Bagtipkærre til Salten
Lastas har leveret treakslet bagtipkærre til Salten Vognmandsforretning A/S.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger samt cyklistværn i begge sider.
Kassen er opbygget med tophængte alu. klap i 40 mm alu. profiler i kraftig alu. ramme, 40 mm alu. sideprofiler med kraftige top- og bundvanger og bund af 7mm gennemgående alu. plade af særlig slidstærk legering. Tophængslerne er flyttet 200 mm frem for at give større åbning ved aflæsning, 2-delt gangbro monteret på tipkasse i front, plastplade monteret i mellem lygtebom og underkøringskofanger, beklædt med 15 mm kunststof i bund og med 10 mm på siderne og rustfri værktøjskasse monteret ved 1 aksel i venstre side.
Kærren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser. Kærren er desuden leveret med en blå 880g/m2 rullepresenning monteret på 70 mm alu. rør.
/anga.