Ny asfalt på E45 ved Hadsten
Fra søndag og cirka fire uger frem lægger Vejdirektoratet 20 kilometer ny, klimavenlig asfalt i sydgående spor på E45 ved Hadsten i Kronjylland.
Vejdirektoratet udskifter nedslidt asfalt i sydgående spor mellem afkørsel 43 Sdr. Borup og motorvejskryds Aarhus Nord ved Hadsten i Kronjylland.
Asfaltarbejdet begynder med, at den gamle belægning affræses. Derefter bliver der udført lokale reparationer i den underliggende belægning, hvorefter der bliver udlagt en ny, klimavenlig asfaltbelægning. Til slut bliver der påført striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Vejarbejdet bliver udført om natten. I dagtimerne er der fuldt åbent for trafikken – dog med nedsat hastighed, hvor der køres på fræset overflade eller ved manglende striber.
Mellem afkørsel 43 Sdr. Borup og afkørsel 44 Hadsten afvikles den sydgående trafik med omkørsel via rute 180. Det arbejde begynder kl. 18.30 og slutter kl. 06.00.
Mellem afkørsel 44 Hadsten og motorvejskryds Aarhus Nord afvikles trafikken med overledning til motorvejens andet spor. Det arbejde begynder kl. 18.30 og slutter kl. 05.30.
/anga.