Håb om tættere nordisk infrastruktursamarbejde
Den svenske infrastrukturminister Tomas Eneroths besøg i København onsdag, hvor han mødtes med den danske transportminister, Trine Bramsen, kommer i kølvandet på stærk svensk kritik af manglende svensk vilje til at skabe et nordisk samarbejde om transport.
Nordic Logistics Association, der i år har eksisteret i ti år, erklærer sig mere end klar til et tættere bånd mellem de nordiske regeringer.
Det er ikke gået ubemærket hen i transportbranchen, at svensk tilbageholdenhed med at lave et tættere nordisk samarbejde om bl.a. transport og infrastruktur er blevet stærkt kritiseret fra flere sider af svensk politik. De to ministres møde i København kan måske gå hen og blive banebrydende.
Et enstemmigt Nordisk Råd bad allerede i 2018 de nordiske regeringer om at oprette et formelt ministerråd for transport. Nordisk Råd har i flere år været stærkt engageret i transport og grænsehindringer. Cirka 40 procent af de sager, som Nordisk Råd behandler i Udvalget for Vækst og Udvikling, er relateret til transport og digitalisering, hedder det i en pressemeddelelse fra organisationen Nordisk Samarbejde.
Mødtes med minister og tre ambassadører
Bestyrelsesformand for Nordic Logistics Association og direktør i DTL – Danske Vognmænd, Erik Østergaard, bifalder bestræbelserne på at skabe et større samarbejde på transportområdet:
- Allerede på NLA’s årsmøde i 2020 så vi på mulighederne for et tættere samarbejde med de nordiske regeringer i fremtiden og vurderede, hvordan digitaliseringen kan medvirke til at drive håndhævelsen af de nye EU-regler for vejtransport. Her deltog faktisk den daværende danske transportminister Benny Engelbrecht samt de tre nordiske ambassadører i Danmark.
NLA-organisationen, med 17.000 virksomheder bag sig, har nu virket siden 2012 og kan med stor tilfredshed se tilbage på, at nordisk enighed i den grad har givet slagkraft i Bruxelles og har været en markant medvirkende faktor til gennemførelse af EU’s vejpakker og andre forhold af betydning for erhvervet. Det kan bringes endnu videre, mener Østergaard:
- Der er mange ting, man kan tage fat på inden for transport. En helt praktisk ting er sådan noget som køretøjsdimensioner og kombinationer af køretøjer – blandt andet for modulvogntog.
- Langt hen ad vejen er der en vis lighed mellem landene på dette område og på området for særtransporter. Men der er ikke fælles fodslag, og det er stadig sådan, at forvaltningen af transporttilladelser og administration af kontrol og håndhævelse lader meget tilbage at ønske. Det betyder, at vognmændene ikke kan fungere optimalt i samarbejder på tværs af grænserne, forklarer Østergaard.
Grønne strategiske mål
NLA-formanden peger også på hele arbejdet med den grønne omstilling: – Hvis ikke vi i de nordiske lande kan finde nogle fælles strategiske mål for omstillingen, så bliver det en blandet landhandel af forskellige politikker om brændstofforsyning og grøn teknologi, der skaber flere barrierer end harmoni i de nordiske lande. Vejtransporten er i sagens natur et hyper-mobilt erhverv med mange grænsekrydsninger.
- Et regeringssamarbejde, der kan skabe fælles rammer for vores region på dette område, kan blive et eksempel til efterfølgelse i andre regioner, fastslår Erik Østergaard, der opfordrer Nordisk Samarbejde til en videre dialog med NLA.
Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder og i Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum. Nordisk Råd blev dannet i 1952 og har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland. Visionen for samarbejdet er, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030. /Smir
