23948sdkhjf

System Transport firdobler årets resultat

Direktør forventer yderligere vækst i indeværende år.

System Transport A/S slog i 2021 deres position i markedet fast med en imponerende vækst og et solidt resultat. Det netop offentliggjort regnskab fra System Transport A/S viser en firdobling af resultatet fra 2020, og direktøren forventer, at væksten fortsætter i 2022.

Siden Tony Jakobsen og Dansk Ejerkapital A/S i 2017 overtog den mere end 40 år gamle virksomhed, System Transport A/S, har der været fokus på strategisk forretningsudvikling og optimering af servicen. Det bærer nu kontante frugter. Med et resultat på 15,6 mio. kr. før skat i 2021 firdobler virksomheden resultatet fra 2020, som var på 3,9 mio. kr. Virksomhedens administrerende direktør og medejer lægger ikke skjul på, at han er godt tilfreds med årets resultat, og han forventer, at væksten fortsætter i de kommende år, om end i en mindre stejl kurve.

- System Transport A/S udmærker sig især i kraft af medarbejderne og kulturen. Takket være vores personale er vi i stand til at yde en utrolig høj service og kvalitet. Det er der generelt efterspørgsel efter både på B2B og B2C markedet. Ikke mindst er det helt afgørende for de mange brands og livsstilsprodukter, som i dag har en stor del af deres omsætning og kundekontakt via digitale platforme, siger Tony Jakobsen, som har stået i spidsen for den turnaround, virksomheden har været igennem.

2022 skal bruges på yderligere udvikling

Det er virksomhedens plan at vækste yderligere i 2022, hvor der også skal søsættes nye projekter.

- Selvom regnskabet i sig selv er meget tilfredsstillende, så var det ikke helt uventet, men et resultat, vi har arbejdet målrettet henimod og gearet virksomheden til gennem de senere år. Derfor er jeg heller ikke betænkelig ved at fortsætte vores vækststrategi, som blandt andet indeholder en udbygning af vores services og kapacitet. Vi har en stærk og motiveret personalegruppe med lang anciennitet og et højt engagement. Jeg ser ingen grund til at lægge bånd på dem i den nuværende situation, siger Tony Jakobsen.

System Transport beskæftiger 235 ansatte på seks afdelinger – herunder en i Polen.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172