SAL og Esbjerg Havn udvikler ro/ro-koncept
Scandinavian Auto Logistics og Esbjerg Havn er gået sammen om at udvikle et nyt alsidigt ro/ro terminalkoncept. Parterne har kaldt konceptet ’Flexible Multi-Terminal’, da det giver mulighed for håndtering af biler, trailere, containere og høje og tunge laster.
Majoritetsejeren af Scandinavian Auto Logistics er Grimaldi Group, som er en multinational logistikkoncern, der ejer en af verdens største flåder af ro/ro, multipurpose, dedikerede bil- og lastbilskibe samt ro/ro pax, krydstogt og færger.
Administrerende direktør for SAL, Henrik Otto Jensen, forklarer, at "muligheden for at håndtere alle typer ro/ro-laster med en af de største flåder i verden gav den nødvendige fleksibilitet til at drage fordel af det store netværk hos Grimaldi Lines".
’Flexible Multi-Terminal’ er forberedt til mange af disse fartøjer. Dette sikrer den højeste fleksibilitet i planlægningen, og samtidig er pladsen placeret direkte ved ramperne, mens lagerarealerne er placeret mindre end 100 meter fra kajkanten. Dette øger kapaciteten og giver optimal effektivitet i godshåndteringsoperationer, hvilket er nødvendigt, når dette væld af modulære laster skal håndteres, lyder det fra parterne.
Grimaldi Group driver otte rederier på ruter, der forbinder Nordeuropa, Middelhavet, Vestafrika og Nord-, Øst- og Sydamerika, ud over at være til stede inden for billogistik gennem ejerskabet af Scandinavian Auto Logistics, hvor administrerende direktør Henrik Otto Jensen udtaler:
- Vi mener, at fleksibilitet og effektivitet skal forenes, når man flytter komplekse laster rundt i verden - og det starter, når vi modtager varerne i Esbjerg havn. /anga.