To gardiner til Idealcombi
Lastas har leveret to nye toakslede Kel-Berg city gardintrailere til Idealcombi A/S.
Chassiserne er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger samt cyklistværn i begge sider.
Gardinet er opbygget med fast tag med presenning, monteret Zepro lifte 2.500 kg med 2.000 mm liftplade, lukket kasse i højre side (bag) for liftkontakt, bunden belagt af 28 mm hårdttræsplanker med stålplade i for over Tridec drejesystem, 9 stk. skydestolper, med bræddeholdere påsvejset i højre side samt 3 stk. skydestolper med bræddeholdere påsvejset i venstre side.
Trailerne er leveret med 2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring med aut. hæve-/sænkeventil og med lift på første aksel samt Tridec tvangsstyring af bageste aksel med stang-system. Trailerne er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 38.000 kg. /anga.