23948sdkhjf

“Den største transformation siden industrialiseringen”

Hannover Messe 2022 – atter i fysisk form.

Digitalisering og bæredygtighed bliver nøgleemnerne på Hannover Messe 2022, den store tyske messe for industriel teknologi, der finder sted til april. Efter en lang og ufrivillig pause forårsaget af coronapandemien vender Hannover Messe i 2022 atter tilbage som fysisk begivenhed.

- Vi står over for den største transformation siden industrialiseringen – til ressourcebesparende, klimaneutral og bæredygtig produktion, siger Jochen Köckler, administrerende direktør for Deutsche Messe AG.

- Digitalisering, automatisering, innovative teknologier og regenerativ energi: Disse eksisterende tendenser er de dynamiske drivkræfter for at nå klimamålene. Alle teknologiområder skal arbejde sammen og igangsætte konstruktiv kommunikation mellem erhvervsliv, politik, videnskab og samfund. Med sit globale og tematiske fokus udgør Hannover Messe 2022 den ideelle platform for dette og muliggør igen ansigt-til-ansigt kontakt, siger han.

Under hovedtemaet "Industriel transformation" viser førende globale virksomheder fra elektroteknik-, maskinteknik-, logistik-, energi- og IT- og softwaresektorerne, hvordan man med succes kan skifte til digitaliseret, ressourceeffektiv og klimaneutral produktion, og ved at demonstrere konkrete løsninger viser ledende skikkelser fra videnskab og erhvervsliv, hvordan man mestrer sådan en historisk styrkepræstation.

Hannover Messe 2022 lægger vægt på deltagelse på stedet. I efterdønningerne på pandemien ønsker udstillere og besøgende at mødes ansigt til ansigt, opleve produkter og løsninger personligt og netværke med det industrielle samfund, og omfattende digitale præsentationsmuligheder udvider tilbuddet.

- Hannover Messe samler det bedste fra begge verdener og forbedrer det unikke fysiske tilbud med innovative digitale deltagelsesmuligheder. Dette gør Hannover Messe endnu mere værdifuld for deltagende udstillere fra hele verden, fordi de genererer yderligere leads i det digitale rum, siger Köckler.

Portugal er partnerland ved årets messe. Under mottoet "Portugal Makes Sense" præsenterer Portugal sig selv på udstillingen samt i fora og seminarer. Fokus er på industriel forsyning, digitale platforme og energiløsninger – områder, der tilbyder mange synergier mellem Portugal og Tyskland og genererer potentiale for nye partnerskaber. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158