23948sdkhjf

Krydstogtsaftale til Kalundborg Havn

Kalundborg Havn indgår aftale med Global Ports Holding, der er verdens største uafhængige krydstogtsoperatør.

Kalundborg Havn har indgået en 20-årig aftale med Global Ports Holding Plc (GPH).

GPH er verdens største uafhængige krydstogtshavns operatør, der opererer i 19 krydstogtshavne i 13 lande og har ca. 15 mio. passagerer gennem deres terminaler årligt. GPH har terminaler i bl.a. Barcelona, Lissabon, Malaga og Valetta og har et stærkt samarbejde med over 70 krydstogtsrederier.

Aftalen med Kalundborg Havn medfører, at GPH for første gang ”træder” ind på det voksende nordeuropæiske krydstogtsmarked.

Krydstogtsterminal

Aftalen indebærer bl.a., at GPH lejer 20.000 kvadratmeter stort  areal på Ny Vesthavn, hvor GPH inden for kortere tid investerer og opfører en ny krydstogtsterminal til budgetpris 6 mio. EURO. Terminalen vil GPH selv drive med ansatte medarbejdere, alle former for krydstogtsterminal aktiviteter og enkelte butikker.

GPH vil ligeledes – med support fra Kalundborg Havn - varetage markedsføring af Kalundborg Havn som krydstogtsdestination og ikke mindst turnaround havn, (begreb for den havn, hvor krydstogtspassagerer starter eller slutter (eller begge dele) deres krydstogtsrejse.)

Kalundborg Havn har siden starten i 2005 - inden for dette forretningssegment - modtaget anløb af ca. 75 krydstogtsskibe og været krydstogtsdestination for flere krydstogtsrederier. Vores beliggenheden centralt i Danmark, og kun 9 sømil fra T-ruten – dybvandsruten til Baltikum gør, at Kalundborg ligger perfekt for krydstogter i det Baltiske område. Det er ligeledes attraktivt, at vi har den relativt korte transporttid til Københavns lufthavn, der mindskes yderligere ved den snarlige færdiggørelse af motorvejen til Kalundborg.

Glad havnedirektør

Havnedirektør Bent Rasmussen udtaler:

- Denne nye aftale viser i alt tydelighed, at alle deltagende beslutningstagere så rigtigt, da vi iværksatte udvidelse af Kalundborg Havn med Ny Vesthavn til vores business cases forventede aktiviteter inden for containere og krydstogtsaktiviteter.

Jeg er meget stolt af, at jeg sammen med Kalundborg Havns bestyrelse, bagland og ikke mindst de involverede medarbejdere er kommet i mål med denne aftale med GPH. Jeg ser frem til, at arbejdet nu igangsættes med byggeri, jobskabelse og aktiviteter. ”

Bestyrelsesformand for Kalundborg Havn, Martin Schwartzbach udtaler:

- Det er min og bestyrelsens vurdering, at aftalen med GPH markerer en vigtig milepæl og starten på en ny udvikling og fornyet ekspansion i krydstogtsegmentet for Kalundborg Havn.

Jeg ser frem til at vi får involveret handels- og det berørte erhvervsliv i dette spændende nye krydstogtsprojekt.

Global Ports Holding, CEO H. Emre Sayin udtaler:

- Kalundborg Havn er et økonomisk, bæredygtigt og tidseffektiv alternativ i Danmark for krydstogtsrederier med ledig kapacitet. Derfor ser vi meget frem til at arbejde sammen med havnens ledelse, krydstogtsrederier og lokale interessenter, når vi introducerer og forvandler den charmerende destination Kalundborg til en bæredygtig havn for turnaround og besøg for regionen. Vi tror på, at de forbedrede krydstogthavnsfaciliteter vil levere en god oplevelse for alle passagerer, der besøger Kalundborg. Jeg er også begejstret, fordi denne aftale er en milepæl for GPH, da Kalundborg er vores første havn på det nordeuropæiske krydstogtmarked.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125