Ny HR-chef til H.P. Therkelsen
Jan Sørensen er blevet ansat som HR-chef i selskabet H.P. Therkelsen A/S. Det fremgår af en pressemeddelelse på selskabets hjemmeside dateret 2. september.
Transport- og logistikvirksomheden beskriver ansættelsen som oprustning, og fremhæver at Jan Sørensen »…medbringer stor erfaring og viden fra bl.a. STARK-koncernen, hvor han senest var ansat som Kompetence Manager og fra BCSyd, hvor han varetog rollen som Uddannelses- og Udviklingschef.«
- Vi har fundet den helt rette mand til opgaven, fortæller direktør Michael Riis, og tilføjer:
- og vi glæder os til - med ham ved roret - at supportere kerneforretningen bedst muligt med rekruttering, tiltrækning, leder- og medarbejderudvikling, uddannelse og træning, og med at få samlet og brugt de HR-initiativer, vi allerede har i HPT. /Smir