23948sdkhjf

Scantruck med fast Femern-base

On-site værksted, reservedelslager og servicemontører.

For Scantruck A/S, der importerer, forhandler og servicerer en lang række verdenskendte maskinmærker og -typer, er det en prioritet at kunne servicere sine kunder med kort varsel - også når behovet opstår akut. Derfor etablerer Scantruck nu en fast base ved byggeriet af Femern-forbindelsen.

- Flere aktører i byggeprocessen er i gang med at slå sig ned i Rødby eller har allerede etableret sig. Vi ønsker at være tæt på vores kunder, så vi kan servicere dem hurtigt og effektivt. Med alle de aktiviteter, der sker allerede på Femern-byggeriet, og som vil fortsætte de næste mange år, giver det mening, at vi har en fast base i nærheden, og den er vi nu i gang med at etablere, siger Steen Kjær, servicechef i Scantruck A/S.

Med hele vejen

Allerede i løbet af juni måned vil den nye Scantruck-base i umiddelbar forbindelse med byggeriet være en realitet. Den vil indeholde et værksted med tilhørende reservedelslager, så de mest gængse reservedele er tilgængelige on-site.

- Vi har allerede flere servicemontører i gang i området. De er alle bosat på Lolland, så de er tæt på og sikrer hurtig responstid. Vi er således tilgængelige på byggepladsen hver dag, siger Steen Kjær.

Scantruck A/S har Danmarks største flåde af servicebiler til entreprenørbranchen i form af 53 mobile servicemontører. De besidder stor ekspertise og er vant til at reparere og servicere entreprenørmaskiner, kraner, lifte, trucks m.m.

- Vi kan tilbyde hjælp til alle maskinmærker og alle former for entreprenørmaskiner. Vi er til stede, indtil projektet er afsluttet, da vi har maskiner, som er aktive i hele projektets forløb. Bagefter byggeriet skal området reetableres, og det vil også kræve maskiner og udstyr, hvor det er oplagt, at vi som serviceleverandør fortsat er tæt på, siger Steen Kjær.

Scantrucks søsterselskab N.C. Nielsen A/S vil ligeledes være repræsenteret og tilbyde sin assistance til Heavy Handling maskiner. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109