23948sdkhjf

Aarhus Airport: Acceptabelt årsresultat

Flere ruter og opgraderet lufthavn skaber optimisme.

Aarhus Airport kommer ud af 2020 med et underskud på 50 mio. kr., der dog er 7 mio. kr. bedre end forventet.

Alligevel er der positivitet at spore, lyder det i en skriftlig meddelelse fra lufthavnen.

- Årets resultat er acceptabelt set i lyset af den vanskelige rejsesituation, som har ramt hele branchen. Vi har arbejdet for at få det bedste ud af stilstanden i flytrafikken og optimeret vores ruteudviklingsarbejde, så vi kan lægge flere ruter på kortet end nogensinde. Samtidig har vi fremskyndet byggeprocessen i lufthavnen med næsten to år, og det betyder, at vi allerede i 2022 står med en lufthavn i international liga, der er klar til at levere på vores vækstmål, siger Nicolai Krøyer, administrerende direktør i Aarhus Airport.

Aarhus Kommune, Djursland-kommunerne og den private investor Staus A/S har tilsammen investeret omkring 140 mio. kr. i Aarhus Airport, og det udmønter sig i en totalomfattende renovering, der skal gøre den østjyske lufthavn til verdens første lufthavn med VIP-stemning for alle generationer. Samtidig investerer lufthavnen tungt i tiltrækning af nye ruter, flyselskaber og rejsebureauer, og her har krisen åbnet nye vinduer, lyder det.

- Vi har en meget positiv dialog med en bred vifte af internationale flyselskaber og turoperatører, som er klar til at sadle om og knytte nye samarbejder. Flyselskaberne er nu opmærksomme på, at Aarhus er Danmarks næststørste vækstcenter, og at Aarhus Airport sidder på Jyllands største pulje af potentielle rejsende. Samtidig har branchen taget rigtigt godt imod lufthavnens udvidelse og opgradering, som overbeviser fly- og rejseselskaber om, at vi kan servicere deres gæster til UG. Det giver os nogle utroligt stærke kort på hånden, og vi ser frem til, at verden åbner igen, så vi kan begynde at eksekvere på de aftaler, der ligger i pipelinen, siger Nicolai Krøyer. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079