23948sdkhjf

- Nu må det være den sidste forlængelse

ITD til regeringen: Brug tiden på at gøre op med statsstøtten.

Regeringens og støttepartiernes aftale om at søge forlængelse af de eksisterende postaftale med Post Danmark til og med 2022 falder ikke i god jord hos ITD.

Brancheorganisationen har gennem flere år kørt sager for at få standset den konkurrenceforvridning, man mener finder sted med ulovlig statsstøtte til PostNord.

- Det nærmer sig det tragiske, at regeringen gang på gang på gang forlænger levetiden på et dyrt system med indbygget konkurrenceforvridning. EU kigger kritisk på hele systemet, så vores bedste råd til ministeren er at få brugt tiden fornuftigt og en gang for alle få gjort op med den massive statsstøtte til en statsejet aktør, der også er aktiv på et velfungerende pakke- og stykgodsmarked. Det er på høje tid, og det burde alle efterhånden kunne indse, siger Carina Christensen.

Senest har EU-Domstolen slået fast, at EU-Kommissionen ikke havde undersøgt statsstøtte i form af både en kapitalindsprøjtning og en årelang momsfritagelse til PostNord godt nok, før de blev godkendt. Dermed er EU-Kommissionen forpligtet til at kaste et langt mere kritisk blik på disse ordninger. Regeringen forventer, at det vil tage 6-8 måneder fra juli 2021. Dermed er der lagt op til, at de politiske drøftelser om en langsigtet løsning kan igangsættes i første halvdel af 2022.

- EU-Kommissionens endelige dom over den massive statsstøtte, der allerede har fundet sted, skal selvfølgelig inddrages i en ny model. Men regeringen må bruge tiden aktivt. De skal ikke blot sidde på hænderne, men må i gang med at inddrage erfaringer fra andre lande og aktører, så de kan komme med et forslag til, hvordan man kan sikre udbringning af post, uden at det samtidig skal medføre urimelig konkurrence, siger Carina Christensen. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109