DTL fastholder uændret bestyrelse

DTL - Danske Vognmænd og DTL's arbejdsgiverforening (DTL-A) gennemførte lørdag formiddag sine årlige generalforsamlinger – igen i år delvist digitalt. Der var ikke kampvalg til bestyrelserne, hvorfor bestyrelsernes medlemmer er de samme.
Det blev to korte digitale generalforsamlinger uden overraskelser, lyder det i en skriftlig meddelelse fra brancheorganisationen. Uden udfordrere til posterne i bestyrelserne i DTL og DTL-A fortsætter persongalleriet uændret.
På de efterfølgende – også delvist digitale – bestyrelseskonstitueringer blev Martin Danielsen genvalgt som formand og Jens H. Petersen som næstformand i begge bestyrelser.
DTL-bestyrelsen består således fortsat af:
Martin Danielsen (formand), Jens H. Petersen (næstformand), Lars V. Andersen, Morten D. Andersen, Winnie Grant, Ole Bang Jensen, Henrik Jørgensen, Kristian Skov Petersen og Per Rasmussen.
DTL-A's bestyrelse består fortsat af:
Martin Danielsen (formand), Jens H. Petersen (næstformand), Lars V. Andersen, Morten D. Andersen, Winnie Grant, Ole Bang Jensen, Henrik Jørgensen og Per Rasmussen.
/anga.