Pinse-trafik bliver tæt
I dag starter Pinseferien, der traditionelt er en ferie med periodevis tæt trafik og længere rejsetid på vejene herhjemme. For mange danskere er Pinsen ensbetydende med sommerhustur og familiesammenkomster rundt om i landet. Vejdirektoratet forventer derfor, at der kan opstå kødannelser på vejene på udvalgte dage i ferien.
Udrejsetrafikken vil hovedsageligt gøre sig gældende fredag d. 21. maj i tidsrummet 14:00 – 19:00, hvor den vil blande sig med eftermiddagsmyldretiden, og lørdag d. 22. maj i tidsrummet 11:00 -14:00. Trafikken vil på disse dage bevæge sig på tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske motorvej samt rute 21 mod Sj. Odde.
Hjemrejsetrafikken forventer vi primært vil finde sted 2. pinsedag (mandag d. 24. maj) i tidsrummet 12:00 – 16:00.
Vejdirektoratet opfordrer til at følge myndighedernes anbefalinger. /anga.