HHLA er kommet godt fra start
Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA) startede regnskabsåret 2021 stærkt. På trods af den fortsatte indflydelse fra coronaviruspandemien og den deraf følgende globale ubalance i transportstrømme opnåede HHLA en stigning på 26,4 procent i koncernens driftsresultat (EBIT) til 46,3 mio. euro i første kvartal 2021.
Angela Titzrath, bestyrelsesformand i HHLA:
- HHLA forbliver kommercielt succesfuldt selv i lyset af de igangværende udfordringer forbundet med coronaviruspandemien. Baseret på forretningsforløbet i årets første tre måneder er vi optimistiske for, at vi vil nå vores mål for regnskabsåret 2021. Vi fortsætter med at implementere vores strategi om at styrke HHLA’s konkurrenceevne og fremtidige levedygtighed med beslutsomhed. Vi fokuserer på foranstaltninger til at gennemføre omstruktureringsprogrammet i containersegmentet. Vores kunder kan stole på os om at sikre en sikker og pålidelig varestrøm på trods af forskellige påvirkninger på forsyningskæderne. Vores jernbaneselskab Metrans yder endnu en gang et fremragende bidrag til den positive forretning i første kvartal. 30 år efter grundlæggelsen har Metrans al mulig grund til at være stolt af, hvad det har opnået, siger Angela Titzrath. /anga.