23948sdkhjf

Scan Global samles med amerikansk partner

Scan Global Logistics og TransGroup bliver ét transport- og logistikbrand.

Scan Global Logistics (SGL) med hovedsæde i Kastrup og amerikanske TransGroup bliver lagt sammen til én organisation under ét navn: Scan Global Logistics. Sammenlægningen er et naturligt trin på vejen mod en større global tilstedeværelse og vil give kunderne adgang til et omfattende logistisk netværk, lyder det.

Navneskiftet og reorganiseringen er i fuld overensstemmelse med SGL’s strategi om at integrere konkurrencedygtige og agile virksomheder ind i familien, som har danske rødder tilbage til 1975. TransGroups 525 fuldtidsansatte og 43 kontorer i USA og Canada kommer nu til at operere under Scan Global Logistics navnet.

Det globale executive leadership team vil bestå af Global CEO, Allan Melgaard, og Global CFO, Claes Brønsgaard Pedersen. Det amerikanske leadership team består af Julien Ranzato, COO International Services, og Bill Goodgion, COO Domestic Services.

Allan Melgaard, Global CEO, sætter ord på betydningen af at blive ét brand:

- TransGroup og Scan Global Logistics har juridisk været en familie siden starten af 2016. Nu integrerer vi alle vores globale aktiviteter under ét brand, i én organisation og under ét executive leadership team. Det gavner vores kunder ved, at vores forretningsgange bliver mere effektive, hvilket gør deres dagligdag nemmere. Som ét brand vil vi fortsætte med at gøre verden lidt mindre kompliceret for vores kunder, siger han.

Udnytter hinandens styrker

At samle sig under et brand vil mere retvisende afspejle styrken i den globale organisation såvel som det effektive transportnetværk, der pt består af mere end 120 kontorer spredt på seks kontinenter.

Bill Goodgion, North American Chief Operating Officer - Domestic:

- I et stigende konkurrencepræget marked er det afgørende at have adgang til de rette kontakter og kontrakter. At drive forretning under to navne har skabt forvirring blandt nogle kunder. Nu vil de opleve at få nem adgang til alle vores globale services og aktiviteter og få maksimalt udbytte af vores omfattende netværk.

Julien Ranzato, North American Chief Operating Officer - International:

- Vores kunder vil få det bedste af to verdener. Som et brand kan vi udnytte vores styrker og skabe innovative og spændende løsninger og tilbyde en mere sammenhængende og global tilgang udadtil.

Med hele den logistiske familie samlet under SGL-navnet er ambitionen om at blive en af de ledende logistik- og transportleverandører på verdensplan rykket et skridt nærmere.

- Mange kender vores navn. Med ét brand vil vi forøge vores globale tilstedeværelse, mens vi fortsat vil skabe stærke lokale relationer og finde flere måder at simplificere logistikløsninger på, afslutter Allan Melgaard, Global CEO. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125