23948sdkhjf

K + N afslutter Apex-køb

Overtagelse skaber logistikgigant i Asien.

Den schweiziske logistikkoncern Kuehne + Nagel har gennemført købet af Apex International Corporation efter modtagelse af myndighedsgodkendelser fra de relevante myndigheder.

Apex er en af Asiens førende speditører, især på de transatlantiske og intraasiatiske handelsruter. I 2020 genererede virksomheden en omsætning på 2,2 mia. CHF (schweizerfranc), et bruttoresultat på 296 mio. CHF og et resultat før skat på 126 mio. CHF. Selskabet er desuden verdens syvende største luftfragtspeditør.

I første kvartal af 2021 fortsatte Apex med en omsætning på 556 mio. CHF, et bruttoresultat på 109 mio. CHF og et resultat før skat på 64 mio. CHF.

Joerg Wolle, bestyrelsesformand i Kuehne + Nagel International AG:

- Med købet af Apex supplerer Kuehne + Nagel sin vellykkede organiske vækststrategi og underbygger sin stærke position som en af verdens største logistikudbydere. Med denne transaktion udvider vi koncernens servicetilbud, netværk og potentiale for vækst i Asien og globalt, siger Joerg Wolle. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127