To nedbyggede til P. K. Justesen
Lastas har netop leveret to nye fireakslede Kel-Berg nedbyggede gardintrailere med dobbeltdæk til P. K. Justesen.
Chassiset er opbygget med letvægtschassis med længdevanger opsvejset i I-profil af St.52-3 med stærke tværvanger og forstærkninger, ekstra tværgående I-profiler for bæring af dobbelt-dæk sidestolperne, kantramme beregnet til hævedæk, cyklistværn i begge sider samt truck-beslag og 2 stk. 10 tons slæberinge i bag.
Gardinet er opbygget med fast alu. tag, 6 stk. forskydelige sidestolper på nedbygget del og 2 stk. sidestolper på repos, 4 stk. alu-brædder i hvert fag. 1 fag på repos, 2 fag på ladbund og 2 fag på hævedæk. Bunden er belagt af 28 mm hårdttræsplanker, 2 stk. 4.800 + 4.800 mm hævedæk på nedbygget del, hydraulisk løftbar med elmotor på separat batteristation, fastgjort til bund inkl. Tank, binderinge og surringspunkter for hver 1.000 mm på repos, ladbund og hævedæk, 2 stk. bagdøre med 1 stk. stanglukker skjult (indbygget) per dør.
Trailerne er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser. 1. aksel er løftbar og 4. aksel selvstyrende. Trailerne er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg. /anga.