To nye gardiner til AH Fragt
Lastas har netop leveret to nye treakslede Kel-Berg gardintrailere til AH Fragt A/S.
Chassiset er opbygget med Heavy Duty chassis med længdevanger opsvejset i I-profil af st. 52.3 med ekstra svær flangetykkelse for ekstra stivhed, tætsiddende IPE100 tværvanger i hele trailers længde, meget kraftig UNP160 kantskinne der er glat udadtil samt cyklistværn i begge sider.
Gardinet er opbygget med skydetag der åbnes bagfra, 400 mm høj stålboksprofiler med indvendig stålplade, 8 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 40 stk alu. brædder, 2.500 kg Zepro lift med 2.000 mm stålplade, bund belagt af 28 mm hårdttræsplanker, 2 x 8 stk. 5 tons sværlast binderinge i kantskinne, 2 x 6 stk. 80 x 50 mm sokler, der flugter på tværs og 12 stk. kæpstokke inkl. Magasin.
Trailerne er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og med 30/30 tommer bremsepotter. 1. og 3. aksel er løftbar med kontakt til hæve/sænk af liftaksler. Trailerne er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 40.000 kg. /anga.