Integrator på job offshore Norge
Ny Aker BP-kontrakt til Maersk Drilling.
Maersk Drilling er tildelt ny efterforsknings-borekontrakt til Maersk Integrator for Aker BP offshore Norge.
Kontrakten forventes påbegyndt i december 2021 med en estimeret varighed af 36 dage. Kontraktværdien lyder på cirka 9,6 mio. dollars.
- Vi er glade for at tilføje dette ekstra arbejdsområde til Maersk Integrator, som vil give mulighed for at bevise, at vores alliancemodel med Aker BP og Halliburton også kan anvendes til en efterforskningskampagne, hvilket forventes at resultere i betydelige effektivitetsgevinster og emissionsreduktioner, siger driftsdirektør Morten Kelstrup fra Mærsk Drilling. /anga.