23948sdkhjf

Silkeborg-vognmænd indgår partnerskab

Virklund Vognmandsforretning og Jens Konrad A/S danner fælles selskab.

I det fortsatte arbejde med at udvikle Virklund Vognmandsforretning har selskabet indgået partnerskab med Jens Konrad A/S.

Per 1. januar 2021 starter selskaberne et fælles selskab med navnet Virklund Vognmandsforretning A/S, som overtager opgaverne fra det nuværende Virklund Vognmandsforretning I/S. De nuværende medarbejdere følger med over i det nye selskab.

Det skriver selskaberne i en skriftlig meddelelse.

Begge selskaber er solide familievirksomheder ejet af tredje generation. Virklund Vognmandsforretning I/S er grundlagt i 1937 og Jens Konrad A/S er grundlagt i 1932.

Virklund Vognmandsforretning ejes af Kaj og Henning Geert, og derudover er der yderligere to chauffører i selskabet, ligesom Kaj Geert, der er anden generation i selskabet.

Samarbejdet er kommet i stand, da Kaj Geert ønsker at gå på pension, og Henning Geert ønsker at have mere fokus på kundekontakt og kranopgaver, og sammen med Jens Konrad A/S’ ønske om at udvikle forretningsområdet, har det været oplagt at opstarte samarbejdet, hvor der vil være fokus på fortsat at yde god service på kranopgaver, og samtidigt arbejde på den løbende udvikling af forretningsområdet.

Jesper Nørskov bliver direktør, og Henning Geert vil stadig have fokus på udførelse af kranopgaver og være en del af kundekontakten og disponeringen af kranbilerne.

Henning Geert fortsætter i ejerkredsen, og han får, sammen med Kaj Geert, plads i bestyrelsen. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158