23948sdkhjf

Rederier: Klimamilliarder bør gå til nye brændstoffer

Danske Rederier ser gerne grønne skattekroner til udviklingen af klimavenlige brændstoffer til skibsfarten.

Med 10 milliarder til grønne investeringer over de næste fem år kridtede statsministeren i sin åbningstale banen op for et folketingsår, der kommer til at stå i klimaets tegn. Danske Rederier roser initiativet og mener, at nogle af pengene bør gå til forsøgsordninger med nye CO2-neutrale brændstoffer

Hvad skal de store skibe sejle på i fremtiden for ikke at udlede CO2 og derved belaste klimaet?

Det er det helt store spørgsmål hos Danske Rederier, der har sat sig det ambitiøse mål, at branchen skal være klimaneutral – uden klimakompensation – i 2050.

Derfor er man i Danske Rederier tilfreds med, at regeringen nu sætter 10 milliarder kr. af til grønne investeringer i de kommende fem år.

- Hvis vi skal nå vores ambitiøse mål om at blive klimaneutrale i 2050 – og det skal vi – så kommer det til at kræve en kæmpe omstillingsproces, som vi i rederierne ikke kan løfte alene. Derfor håber jeg, at regeringen vil øremærke en god del af de penge, de afsætter, til f.eks. at støtte forskning og forsøgsordninger med nye brændstoffer herunder Power2X, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Vi har travlt

Da de store skibe typisk har en levetid på omkring 25 år, haster det med at finde de løsninger, der skal drive skruen rundt i fremtiden.

- Vi skal have de første CO2-neutrale, oceangående skibe sat i søen senest i 2030, så det er ikke nogen hemmelighed, at det haster med at finde de løsninger, vi alle sammen er afhængige af. Omstillingen til nye CO2-neutrale brændstoffer vil kræve samarbejde på tværs af sektorer og transportformer og en klar prioritering fra politisk hold. Derfor er jeg glad for statsministerens klare signal om, at vi skal investere i forskning i grøn teknologi, siger Anne H. Steffensen.

FAKTA:

Op mod 90 procent af verdenshandlen fragtes til søs, og skibsfarten står for næsten tre procent af den samlede CO2-udledning,

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205