23948sdkhjf

Årsmøde i NLA

Fokus blandt andet på tættere samarbejde med de nordiske regeringer.

Nordic Logistics Association (NLA) holdt i sidste uge årsmøde i København. Organisationen med 17.000 virksomheder bag sig har nu virket på ottende år.

Årsmødet fokuserede blandt andet på mulighederne for et tættere samarbejde med de nordiske regeringer i fremtiden og på, hvordan digitaliseringen kan medvirke til at drive håndhævelsen af de nye kommende EU-regler for vejtransport. På mødet deltog den danske transportminister Benny Engelbrecht samt de tre nordiske ambassadører i Danmark.

Det var oprindeligt tanken, at den fælles nordiske transportorganisation skulle varetage de danske, svenske, norske og finske transportvirksomheders interesser i EU, som står for mere og mere af transportlovgivningen. Det gælder både i EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet. Og har i den grad lykkedes, mener formand for NLA, Erik Østergaard:

- Da vi stiftede organisationen, var vores ambition at forsyne EU med et bedre grundlag for at overskue tingene, når der skal laves lovgivning på EU-plan. Dette for at forbedre rammevilkårene for transportvirksomhederne i de nordiske lande. Transportvirksomhederne, der er medlemmer af DTL, NLF (Norge) SÅ (Sverige) og SKAL (associeret fra Finland), ville på den måde få mere indflydelse på beslutningerne. Vi havde samtidig det politiske udgangspunkt, at vores medlemmers hverdag skal være baseret på lige konkurrence. Vi ville derfor udfordre de ulige konkurrencevilkår, som nordiske virksomheder udsættes for på trods af de gode intentioner om, at det fælles, indre marked skal være lige for alle. Det må siges, at vi er lykkedes med, siger Erik Østergaard.

Stærkt samarbejde med SKAL, BGL og FNTR

Udgangspunktet ved stiftelsen af NLA var udtalt, at cabotagekørslen skulle bevares i EU som en begrænset og midlertidig mulighed. Røster i EU-Kommissionen den gang talte om et totalt liberaliseret transportmarked fra om ganske få år. Den går bare ikke, mente de nordiske transportorganisationer – nu med fælles stemme.

Og udfordringen kom med EU’s vejpakker, der blev fremsat af Kommissionen i 2017. Efter flere års sejt træk lykkedes det blandt andre NLA at sikre det ønskede - i et stærkt samarbejde med den tyske vognmandsorganisation BGL samt den franske vognmandsorganisation FNTR.

- Vi kigger på årsmødet både tilbage på processen med vejpakken og fremad på nye udviklingsmuligheder. Det har for eksempel været sådan, at Nordisk Råd – det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde siden 1952 – aldrig har haft transport som et af sine kerneområder. Vi vil godt se på, hvordan vi i vognmandsregi kan bidrage til et tættere nordisk samarbejde for transport. I forvejen har vi haft forskellige nordiske samarbejder på embedsmandsplan og i organisationsregi. Det gælder Nordisk Vejforum, de årlige NORDUK møder samt Nordisk Lastbil Union, der blev til NLA i 2012. De nordiske regeringer har hver især et traditionelt tæt samarbejde med branchen, og det ønsker vi at styrke yderligere, slutter Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125