23948sdkhjf

Corona-regning løber op i 115 mia. kr.

Det er især eksporten og turismen, der har oplevet den største nedtur.

Coronakrisen har hugget 115 mia. kr. af virksomhedernes omsætning i løbet af årets første fem måneder, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er især eksportomsætningen og turismeerhvervet, der oplever den største nedtur, siger DI’s cheføkonom Allan Sørensen.

Firmaernes samlede salg steg med 0,9 procent i juli og omsætningen ligger 2,7 procent under niveauet i forhold til samme måned sidste år.

- Virksomhederne har i de første fem måneder af coronakrisen mistet omsætning for 115 mia. kr. Tabet vil desværre vokse sig endnu større i de kommende måneder, da omsætningen fortsat ikke er tilbage på et normalt niveau. Det gælder især eksportomsætningen, siger Allan Sørensen.

- Virksomhedernes indenlandske salg er gået frem over de seneste måneder, men det gælder desværre ikke deres salg til udlandet. Virksomhedernes indenlandske salg er næsten tilbage på samme niveau som før coronakrisen. Eksportomsætningen er i juli 10 procent lavere end året før, siger Allan Sørensen.

Omsætningen inden for hoteller og restauranter er over de seneste fem måneder reduceret med 45 procent i forhold til de foregående fem måneder.

- Hoteller og restauranter har, sammen med virksomhederne inden for kultur og fritid, haft det største fald i omsætningen. Virksomhederne har været hårdt ramt af rejserestriktioner, forsamlingsforbud og regler om social distance. Detailhandlen er en af de få brancher, hvor det er lykkedes at øge omsætningen under coronakrisen. Hjemmearbejde og lukkede restauranter har betydet, at vi har haft brug for flere varer i køkkenskabene, og det har givet ekstra omsætning i supermarkederne, siger Allan Sørensen. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219